Hvad er SEO helt præcist? Få alle detaljerne.

Søgemaskineoptimering så dagens lys i USA, i 1996.
I 1998 leverede Netpointers, som den første SEO-virksomhed i Europa, søgemaskineoptimering til danske virksomheder.

I takt med at kravet om ROII (Return on Internet Investment) i perioden fra 1998 til i dag er steget voldsomt, bliver søgemaskineoptimering anvendt af flere og flere i erhvervslivet, og er nu en fast del af mange virksomheders marketingplan

Søgemaskineoptimering er en evig proces

Søgetjenester er dynamiske. De ændrer løbende deres systemer med det resultat, at du den ene dag kan have en placering som nr. 1, og dagen efter kan være faldet ned til en placering som nr. 100. Det er derfor enhver SEO-virksomheds opgave, hurtigt at opdage dette, og reagere på det, hver eneste dag. Tilpasser din SEO-leverandør ikke dit website til søgetjenesternes ændringer, taber du forretning til den, som så ligger i toppen, oftest dine konkurrenter. Så søgemaskineoptimering er som et abonnement på en avis. Hvis du vil have nyheder hver dag, må du abonnere.

Er alle søgetjenester ens?

På ingen måde! Prøv selv at foretage en søgning på et udvalgt ord på eksempelvis google.com og yahoo.com. Sammenlign resultaltlisten, og du vil se, at de er meget forskellige. Søgetjenesterne ser en webside på hver deres måde. Nogle søgetjenester anser metatags for at være vigtige. (Metatags er søgeord/beskrivelse, der beskriver din virksomhed og/eller dens produkter). Andre læser overhovedet ikke metatags. Nogle synes, at jo flere gange et søgeord er nævnt på et website, jo bedre. Andre mener, at det, andre websites skriver om dit website, er vigtigt. Det vil sige, at søgetjenesternes opfattelse og vurdering af websider er vidt forskellige. Søgemaskine optimering er derfor, teknisk set, først og fremmest en grundig og vedvarende analyse af søgetjenesterne for at finde ud af, hvad de har tilfælles og udnytte dette, så du kan have gode placeringer på så mange søgetjenester som muligt.

Kan alle websites optages lige nemt på søgetjenesterne?

Nej, desværre. En hovedregel er, at jo mere komplekst et website er, jo vanskeligere er det for søgetjenesterne at optage sitet. Mange databasestyrede systemer (CMS = Content Management System) har det rigtigt svært på søgetjenesterne. En anden, næsten umulig, type websites at optimere, er websites, som er lavet i "Macromedia Flash", en slags film, som bliver afspillet på nettet. Søgetjenesterne har på nuværende tidspunkt ingen mulighed for at læse disse sider. En SEO-virksomhed kan arbejde professionelt med alle typer websites, uanset om det er et CMS eller et Flash-site. Spørg om referencer, der har disse typer websites, når du skal finde din SEO-leverandør.

Hvilke søgetjenester er væsentlige?

Mange er blevet kontaktet enten via mail eller på anden måde af virksomheder, der fortæller, at de for eksempel 149$ eller 995 kr. kan tilmelde dit website til 300.000 søgetjenester, og at du er garanteret en topplacering på dem alle. Lad være med at hoppe på den, det kan ikke lade sig gøre, hvad der derimod sker er, at de nogle gange tilmelder til FFA sites (Free For All eller linkfarme og det kan have en direkte skadelig effekt på dit websites placering) en ting du kan være næsten hel sikker på er, at de sælger din email adresse til de globale spammere, og så får du om ikke andet din mailbox fyldt med alle mulige irriterende reklamer. Hvilke søgetjenester er vigtige? Kan du pege på mere end 10-20 søgetjenester i Danmark, som er væsentlige? Nej vel. En SEO-virksomhed arbejder med de søgetjenester, som er vigtige for et marked, eksempelvis Danmark.

En optimal søgemaskineoptimeringsstrategi er målrettet mod de væsentlige søgetjenester, for på den måde at generere kvalitetstrafik.

Hvis du vil vide mere har vi lavet Indkøberens Guide Til Søgemaskineoptimering. Læs den, og du er meget bedre klædt på til at finde den rigtige søgemaskineoptimeringsleverandør.

Søg på vores website

Relaterede sider

SEMPO Circle Member
Potentielle kunder søger dine ydelser på nettet. Finder de dit website - eller konkurrentens?

Få en gratis synlighedstest »

Kontakt Netpointers

Har du nogle spørgsmål? Eller vil du bare gerne vide mere? Så tag kontakt til en af vores eksperter.
Sitemap