Indkøberens Guide til SEO-Junglen
Denne guide er tænkt som en hjælp til dig, der overvejer, hvordan du får mest udbytte af at bruge søgemaskine optimering - SEO*, og hvem du i givet fald skal vælge som leverandør på opgaven.
*SEO er branchens forkortelse for search engine optimization.
Du bliver præsenteret for de væsentligste af de parametre, der skal tages stilling til inden køb af søgemaskine optimering . Vi ser kritisk på de forskellige SEO-leverandører, hvilke teknikker der kan bruges, når en virksomhed tilmelder sig de forskellige søgetjenester, og hvilke serviceydelser de forskellige søgetjenester tilbyder.
Slutteligt får du en kort beskrivelse af Netpointers, firmaets kundegrundlag og nogle kvalificerede spørgsmål, du gør klogt i at stille din fremtidige SEO-leverandør.
Vi har ligeledes lavet en test, som kan give dig svar på, om du har fundet en seriøs SEO-leverandør.
Hvorfor søgemaskineoptimering ?
Du kender selv svaret. Går du, med et givet søgeord, ind på en søgetjeneste som for eksempel Yahoo, Google eller Jubii, risikerer du at få en resultatliste med op til flere 100.000 resultater. Hvor mange af dem orker du at kigge igennem? Undersøgelser og praktiske erfaringer viser, at kun 7% af søgerne når videre end de øverste 30 websites på resultatlisten. Omvendt har du sikkert også oplevet, at der ikke var ét eneste relevant resultat på et søgeord, du havde søgt på.
Ved valg af en kompetent SEO-leverandør, og dermed effektiv brug af søgemaskine optimering, kan du sikre dig, at dem, du gerne vil i kontakt med, også finder din virksomhed blandt de øverste på søgetjenesternes resultatlister. En god SEO-leverandør kan desuden hjælpe dig med en bred vifte af relevante søgeord, som dine konkurrenter bruger og – måske lige så vigtigt – ikke bruger. Det er jo altid en god idé at være der, hvor konkurrenterne er. Men det er mindst en lige så god idé også at være der, hvor de ikke er. En god SEO-leverandør gør begge dele muligt.
Vidste du i øvrigt, at 92% af alle online brugere tager søgetjenester i brug, når de skal finde de emner, produkter eller tjenesteydelser, de er interesseret i?
NPD Group
Med den viden er det ikke underligt, at søgemaskine optimering er kommet i fokus hos alle de store erhvervsvirksomheder, der har ofret - og til stadighed ofrer - enorme summer på deres hjemmeside.
Søgemaskine optimering har således de seneste år vist sig at være vejen til størst muligt ROII (Return on Internet Investment). Et vel gennemført SEO-projekt og en stadig vedligeholdelse deraf, giver uden konkurrence flere klik end bannerreklamer, konkurrencer og alle andre markedsføringstiltag på Internettet.
Når vi i Netpointers har valgt at lave denne købers guide, er det fordi, vi ønsker, at leverandørerne i SEO-branchen kan komme til at konkurrere på nogle betryggende vilkår for dig som kunde. søgemaskine optimering er, som allerede nævnt, den klart bedste vej til at maksimere udbyttet af din hjemmeside. Kan denne købers guide derfor hjælpe dig til at bruge Søgemaskine optimering med større tillid og sikkerhed for et godt resultat, så har vi opfyldt vores mission.
Har du spørgsmål til guiden, ønsker du uddybende svar, eller har du kommentarer, hører vi meget gerne fra dig.
Hemmeligheden bag søgemaskine optimering hedder algoritmer
Efter internettets første søgetjeneste, www.yahoo.com, kom frem i 1990, er der dukket tusindvis af lignende tjenester op. Disse søgetjenester virker for brugeren meget ens: ind med et søgeord, ud med en relevant liste af websites. Det er klart, at jo højere dit website er placeret på denne resultatliste, jo større sandsynlighed er der for, at det tiltrækker besøgende. Men metoderne, søgetjenesterne sammensætter deres resultatlister efter, er meget forskellige og betegnes som søgemaskinernes algoritmer.
Det er en af SEO-leverandørens største udfordringer at beregne en søgemaskines algoritme. Kun hvis SEO-leverandøren kender søgetjenesternes algoritmer, får du de topplaceringer, du forventer - og har betalt for.
Arbejdet med algoritmerne besværliggøres yderligere af, at søgetjenesterne konstant ændrer på deres algoritmer. Og når en søgetjeneste ændrer sin algoritme, vendes der op og ned på placeringerne på resultatlisten med det samme – dvs. inden for samme minut ændringen er forekommet. En SEO-specialvirksomhed skal således hele tiden magte at genvinde topplaceringer eller helt undgå at tabe dem.
SEO-leverandører. Hvem skal du vælge?
Siden 1998 er antallet af SEO-virksomheder vokset markant og dermed også udbudet af anvendte SEO-teknikker og metoder. Ikke alle SEO-virksomheders ydelser er lige effektive og succesfulde, og branchen er ikke så gennemsigtig, som man kunne ønske. Der er med andre ord en del overvejelser, du må gøre dig, inden du vælger din fremtidige SEO-samarbejdspartner.
I princippet kan du opdele SEO-leverandører i tre grupper:
- SEO specialvirksomheder
- SEO semi-specialvirksomheder
- SEO enmandsvirksomheder
SEO specialvirksomheder
Når du skal vurdere, om du står over for en specialvirksomhed inden for SEO, skal du særligt have øje for de her nævnte kendetegn:
- Beskæftiger sig udelukkende med søgemaskine optimering.
- Har eksisteret i mere end tre år.
- Har en kendt kundekreds nationalt og internationalt.
- Har kunder indenfor et bredt spektrum af brancher i det private erhvervsliv og i det offentlige.
- Er kendt af og har et tæt samarbejde med de store søgetjenester
- Guider kunderne igennem hele processen.
- Arbejder ud fra definerede mål og realistisk afstemte forventninger.
- Arbejde og resultater kan af kunden til stadighed kontrolleres online.
- Foretager alle tilmeldinger til søgetjenester manuelt og bruger ikke automatiske tilmeldinger, der kan føre til, at kunden risikerer at blive sortlistet.
- Har et kontinuerligt og langvarigt samarbejde med hver enkelt kunde.
SEO Semi-specialvirksomheder og SEO enmandsvirksomheder
Mens SEO enmandsvirksomheder forklarer sig selv, må vi nok lige fortælle, hvad vi mener med en SEO semi-specialvirksomhed. SEO semispecialister opfatter vi som virksomheder, der tilbyder søgemaskine optimering samtidigt med en række andre services, der ikke er beslægtet med søgemaskine optimering. Disse virksomheder kan dårligt have fuldt fokus på kundernes søgemaskine optimering problemer, og ser måske kun søgemaskine optimering som en supplerende indtægtskilde til deres hovedkompetence.
Semi SEO-virksomheder og enmandsfirmaer har ofte visse kompetencer inden for branchen, men slet ikke tilstrækkelige SEO-værktøjer eller teknikker til at opnå tilfredsstillende placeringer på lang sigt.
Disse firmaer fortæller for eksempel i deres materiale, at de tilmelder til mere end 300.000 søgetjenester, og at kunden kan vælge 100 ord, som vil blive fundet på alle søgetjenesterne. Hvis samarbejdet med søgetjenesterne var så simpelt, var der ikke brug for specialiserede SEO-virksomheder. Deres service indeholder minimal eller ingen opdatering. Ud over dette, anvender de ofte automatisk tilmelding, som af mange søgetjenester betragtes som direkte spamming. Tilmeldinger, der foretages automatisk, risikerer ”i heldigste fald” overhovedet ikke at blive behandlet af søgetjenesterne.
De to nævnte typer SEO-leverandører har desuden sjældent et brugbart afrapporteringsværktøj og ingen specialanalyser, der kan opspore søgetjenesternes søgesystemer. Det betyder, at semi-specialisterne og enmandsvirksomhedernes service for det meste giver et resultat, du som kunde næppe vil være tilfreds med.
Den markante forskel i erfaring, teknisk kunnen og serviceringsgrad inden for branchen afspejles naturligvis også i prisen på løsninger. Løsninger hos SEO-specialvirksomheder koster for en 12 mdr. periode (50 keywords - standard) fra kr. 50.000 afhængig af løsningens omfang. Priserne hos de øvrige leverandører svinger fra ca. kr. 2.000 – kr. 20.000 for en års aftale. Vær opmærksom på, at du aldrig får mere end det, du betaler for. Sådan er det i SEO branchen, som i alle andre brancher.
Find vej i søgemaskine optimering prisjunglen
Såvel SEO-virksomhederne som søgetjenesterne tilbyder en række serviceydelser af højst forskellig karakter til højst forskellige priser.
Vi vil nedenstående gennemgå de ydelser, som både SEO-virksomheder og søgetjenester tilbyder, og hvad det kan koste. Det har nemlig vist sig, at betalingen for disse services er meget ugennemsigtig, og flere virksomheder har derfor fået nogle alvorlige økonomiske lussinger, som kunne være undgået, hvis de havde fået en professionel rådgivning.
SEO-virksomhedernes betal pr. klik/PPC-løsning
I nogle SEO-virksomheder betaler du for hver besøgende fra en søgetjeneste. Prisen afhænger blandt andet af antallet af klik, hvor lang tid du vil binde dig for, og hvor konkurrencepræget et søgeord er. Et prisleje på mellem 5 og 20 kroner pr. klik er meget normalt. Der er dog en del fælder, du skal være opmærksom på, før du begiver dig ud i denne form for aftale.
Når du skal budgettere dine omkostninger til markedsføring, er du også nødt til at indregne udgifterne til søgemaskine optimering . Men hvordan kan du vide, hvor mange klik du får, hvis du har valgt en PPC-løsning? Og hvad gør du, hvis budgettet efter et halvt år er brugt op? Opsiger du aftalen, vil en SEO-virksomhed normalt forsøge at sælge dine søgeord og trafik til en anden. Og hvem er nærmere til at købe dem end dine konkurrenter?
Et andet problem med PPC-løsningen kan bedst illustreres med et kedeligt eksempel fra 2001, hvor en stor svensk søgetjeneste havde medarbejdere, som sad og trykkede på deres egne bannere for at presse deres kunder til at betale mere. Selvsagt, da dette kom frem i dagens lys, kom der en stor sag ud af det. Noget lignende kan også ske for dig, og hvad er sandsynligheden for, at du opdager dette? Også dine konkurrenter kan vælge den samme metode og dermed klikke bunden ud af dit søgemaskine optimering's budget.
I langt de fleste tilfælde vil en aftale om fast pris, for det kontinuerlige søgemaskine optimering's arbejde være at foretrække. Så ved du hvad du får, og du ved, hvad du skal betale.
Søgetjenesternes services
For et par år tilbage var søgetjenesternes primære indtægtskilde bannerannonceringer. I dag er der ikke mange mennesker, der overhovedet skænker disse bannere et blik. Man taler direkte om en ny type synsforstyrrelse – bannerblindhed. Derfor er søgetjenesterne blevet nødt til at finde andre indtægtskilder, her er nogle eksempler:
1) Tvunget betalt optagelse
2) Eksprestilmeldinger
3) Betal pr. klik
4) Sponsered-/featured links
1. Tvunget betalt optagelse
Hos flere søgetjenester er det ikke længere gratis at blive optaget. Blandt andet yahoo.com er begyndt kun at optage nye kommercielle websites mod betaling. Prisen varierer fra ca. 1.500 til ca. 3.000 kroner om året for denne optagelse.
2. Eksprestilmeldinger
Hos nogle søgetjenester kan du vælge mellem gratis tilmelding eller eksprestilmelding til deres databaser. Vælger du at betale for din tilmelding, er dit website optaget hos søgetjenesterne efter 2-5 arbejdsdage. Vælger du ikke at betale, kan du komme til at vente i op til 2 år, før du bliver optaget. Både danske jubii.dk og det verdensomspændende søgekatalog yahoo.com tilbyder eksprestilmeldinger. Hos yahoo.com er du, ved en tvungen optagelse, automatisk tilmeldt ekspres.
Søgemaskinerne altavista.com, inktomi (som afleverer data til blandt andet msn.com, looksmart.com og hotbot.com) samt alltheweb.com tilbyder en anden form for eksprestilmelding. Her betaler du for at disse søgemaskiner sender deres spidere* ud hurtigere og oftere end ellers. Dette sker typisk hver anden/tredje dag, hvor der ellers kan gå flere måneder imellem, søgetjenesten sender deres spidere ud. På den måde er du sikker på, også at få resultater fra søgemaskiner, der har ændret i deres systemer (algoritmer). Og det gør de fleste som tidligere nævnt med jævne mellemrum. En eksprestilmelding er dog en ret så dyr løsning. Du kan nemt komme til at betale op mod kr. 35.000 per år for en sådan løsning.
* Søgemaskinerne har udviklet et stykke software ”spidere”, som læser websites, og bestemmer hvilke søgeord, den enkelte hjemmeside skal kunne findes på.
3. PPC (Pay Per Click)
Nogle søgetjenester har ligesom SEO-virksomhederne, også en PPC-service. Her betaler du ikke for at blive tilmeldt, men betaler pr. klik. Beløbet, du betaler for et klik, kan variere fra lige under kr. 1 til et godt stykke over kr. 50, afhængig af efterspørgslen efter det givne søgeord. Hertil kommer, at jo mere du er villig til at betale, jo højere placering opnår du.
Du skal grundigt overveje, om du vil indgå en sådan aftale. Det kan nemt komme til at koste dig en masse penge, og som allerede nævnt, er det ikke muligt at lave et realistisk budget ved PPC. Også fordi PPC søgetjenester ofte arbejder sammen. Et eksempel er den, her i landet, forholdsvis ukendte søgetjeneste, overture.com, der leverer resultater til en række andre søgetjenester såsom altavista.com og yahoo.com. Dette samarbejde medfører, at hver gang en bruger klikker sig ind på dit website fra en af de samarbejdende søgetjenester, koster det dig penge til hver enkelt af dem.
Ligesom ved SEO-virksomhedernes PPC-løsninger, risikerer du hos søgetjenesterne, at dine konkurrenter nemt kan sætte en stopper for dine forventninger til Return on Internet Investment. De går ind på søgetjenesten, søger på et af de konkurrenceprægede ord, trykker en række gange, og du betaler for hvert klik, konkurrenten laver.
Visse søgetjenester vil påstå, at de har filtre, som sorterer for dette, men realiteten er en anden. Man kan nemt komme uden om disse filtre, så det, der i en god mening var tænkt som en trafikskabende idé, i stedet bliver en vej for dine konkurrenter til at tømme din marketingkasse.
4. Sponsered / featured links
For at få en placering enten oven over resultatlisten eller ved siden af listen kan du vælge at betale for at ligge der. Det kan koste alt fra 5.000 – 100.000 eller mere om året afhængigt af antallet af søgetjenester, hvilke søgeord og meget andet.
Hvad skal din SEO leverandør kunne levere?
For 4 år siden kunne du nøjes med at implementere et sæt veldesignede, såkaldte metatags, på dit website og være nogenlunde sikker på at blive fundet af de fleste søgetjenester. Siden da er tiderne ændret mærkbart. I dag er der meget få søgetjenester, som overhovedet bruger indholdet af metatags i deres algoritmer. Søgemaskine optimering er derfor i dag mere matematik end programmering, og det er vigtigt, at du og din SEO-leverandør sammen grundigt forbereder hele søgemaskine optimering's processen. Derfor er der en lang række vigtige serviceydelser, din SEO-leverandør skal kunne stille til din rådighed. De væsentligste er:
- Identificering af målgruppe.
- Søgeordsanbefaling.
- Optimering af din hjemmeside.
- Tilmelding til søgetjenesterne.
- Afrapportering af resultater.
- Opdatering af din hjemmeside.
- Evaluering.
Identificering af målgruppen
Det første væsentlige skridt som skal foretages, er identificering af målgruppen - hvem er modtager? Slutbrugeren eller et led før? Hvordan forventes det, at din målgruppe bruger søgetjenesterne? En erfaren Internet-bruger søger anderledes end eksempelvis en nybegynder på Internettet. For eksempel vil en læge søge på fagudtryk, mens en patient søger mere bredt på symptomer eller sygdommens daglige navn. En erfaren Internet bruger vil formentlig foretrække at anvende en søgetjeneste som google.com, hvorimod en nybegynder vil anvende yahoo.com eller jubii.dk
Når målgruppen er fundet, skal du vælge det land, som SEO-løsningen skal rettes imod. Her er det væsentligt, at du har et website med det sprog, der tales på det pågældende marked. Ofte spørger vores kunder, om det ikke er muligt at markedsføre et dansk/engelsk website i eksempelvis Tyskland. Det er ikke nogen god ide, da få tyskere kan forstå dansk eller for den sags skyld engelsk. Det samme gælder lande som Italien, Frankrig og Spanien. For slet ikke at tale om østlandene. Der må derfor tages hensyn til sprog i hvert enkelt tilfælde.
Søgeordsanbefaling
Vælger du de forkerte søgeord, er alt søgemaskine optimering´s arbejde spildt! Så kort kan det siges. Det er jo klart, at vælger du de forkerte ord, kommer der forkerte eller slet ingen besøgende.
Det er derfor lidt af en kunst at lave rigtige søgeord, for hvad er et rigtigt søgeord? Nogle IT virksomheder vil mene, at ordet ”computer” er velvalgt og sigende om virksomhedens kompetencer. Men søger man på google.com, kommer der mere end 20 millioner websites frem på ordet "computer" - nogle i USA, andre i Asien eller Europa. Nogle sider vil være på engelsk, andre dansk eller et helt tredje sprog, derfor mener vi heller ikke, at et ord som ”computer” er et godt søgeord. Vi ville derfor vælge at sætte det sammen med et andet dansk ord, som eksempelvis ”computer forretning”, hvis f. eks. det kun er det danske marked, du henvender dig til.
Kun hvis din SEO-leverandør har et tæt samarbejde med mange forskellige søgetjenester, kan du være sikker på, at de søgeord leverandøren foreslår, faktisk også er søgeord, der bliver søgt på.
Ud over at bruge søgetjenesterne som kilde til gode søgeord, kan du bruge konkurrentanalyse. Du fortæller, hvem virksomhedens konkurrenter er, og din SEO-leverandør analyserer deres websites, og finder de søgeord, som konkurrenterne helst vil findes på. Måske vil I også være netop der, eller måske netop ikke…
Først når du har fået en søgeordsanbefaling til godkendelse, kan du gå videre med SEO-opgaven.
Optimering af din hjemmeside
Når du har godkendt søgeordsanbefalingen, skal dit website optimeres til søgemaskinerne. Optimeringen sikrer dig, at søgetjenesterne kan komme til at læse så mange sider som muligt af dit website, og at det, de læser, er noget, de synes er interessant.
Det er for eksempel vigtigt for dig at vide, at søgetjenesterne ikke har det særligt godt med databasebaserede websites (Content Management Systemer).
Din SEO-leverandør skal desuden kunne undersøge, om dit website er kompatibelt med både Netscape og Internet Explorer. Er det det, kan dit website komme i alle databaser. Er det det ikke, kan det eksempelvis ikke komme i yahoo.com, som er verdens mest anvendte søgetjeneste.
En anden form for optimering, og måske den mest værdifulde optimering overhovedet, er Informationpages.
Alle søgetjenester virker forskelligt, det betyder, at hvis du søger med et bestemt søgeord på google.com og på altavista.com, er resultatlisten ikke identisk – søgetjenesterne viser ikke det samme. Din SEO-leverandør skal derfor kunne lave en række særlige såkaldte Informationpages, der bliver koblet på dit website. Disse sider er optimeret 100% til søgetjenesterne, de kan kan kun læses af søgetjenesterne, og sikrer, at alle betydelige søgetjenester uanset deres forskelligheder vil optage dine søgeord og give dig en god placering.
Tilmelding til søgetjenester
Først når dit website er optimeret - og ikke et sekund før - er det klar til at blive tilmeldt de forskellige søgetjenester. Du hører måske til dem, der har modtaget en mail eller er blevet kontaktet af firmaer, som tilbyder at registrere dit website på flere tusinde søgetjenester for næsten ingen penge. Det er nemt at se, en sådan tilmelding ikke vil resultere i noget som helst, med mindre du har et søgemaskineoptimeret website.
Det er din SEO-leverandørs ansvar, at du er tilmeldt de søgetjenester, du får mest ud af at opnå optagelse på, og på en måde der lever op til søgetjenesternes formkrav. Alle tilmeldinger til søgetjenester skal derfor foretages manuelt. Det er der to årsager til. Den ene er, at søgetjenesterne ser automatiske tilmeldinger som SPAM. Den anden er, at processen er nemmest at styre, når tilmelding foregår manuelt.
Rapportering
Her skilles fårene fra bukkene. Du skal have fuldt fokus på, hvordan SEO-leverandøren præsenterer det udførte arbejde, når du nu har investeret en masse penge i et søgemaskine optimering's projekt. Du skal sikre dig, at du på en nem og overskuelig måde får alle de informationer, du behøver for at træffe beslutninger. Her er nogle punkter, som du bør sikre dig altid er opfyldt:
- En historisk funktion der viser, hvordan du har været placeret på søgetjenesterne fra starten, så du kan se udviklingen i placeringerne.
- Hvor mange besøgende du får fra søgetjenesterne.
- Hvilke søgeord har været anvendt.
- Konverteringer: Hvor mange af de online-brugere, som har søgt på en søgetjeneste, har enten foretaget et køb, tilmeldt sig et nyhedsbrev, læst "kontakt os"-siden, eller foretaget en anden væsentlig handling.
- Hvilke lande kommer dine besøgende fra.
Opdatering af din hjemmeside
Søgetjenesterne ændrer, som tidligere nævnt, løbende deres algoritmer (søgesystemer). Det resulterer ofte i, at bedst som du tror, du er placeret helt i top, kan din placering være faldet med 10 – 100 pladser eller mere, og så stopper trafikken fra søgetjenesterne. Gennem hele den periode, hvor du har aftalt at samarbejde med en SEO-leverandør, skal du kunne være sikker på, at dit website til enhver tid er tilpasset søgetjenesterne nyeste algoritmer.
Evaluering
Efter placeringerne er slået igennem skal projektet evalueres - typisk efter 6 måneder. Nogle ord har meget trafik, andre ord mindre trafik. I samarbejde med din leverandør findes nye søgeord, som udskiftes med de ”gamle” søgeord, der ikke har været tilfredsstillende trafik på. Dette er en væsentlig del i SEO-processen, blandt andet fordi også online-brugerne ændrer deres søgemetoder løbende. For ganske få år siden var de fleste søgninger på enkelte ord, i dag er der flere både to og tre-ordssøgninger end enkeltordssøgninger. Sådan noget skal du også tage højde for.
Konklusion
Søgemaskine optimering giver dig, på en utraditionel måde, adgang til en meget effektfuld markedsføring. Mange af verdens største virksomheder bruger i dag SEO til at opbygge brand awareness eller trafficbuilding.
Selvom der er hundredvis af SEO-lignende firmaer, er der kun få, som kan levere de rigtige resultater og en god afrapportering. Det er de virksomheder, du bør søge efter. De kan tilbyde en komplet løsning, som vil være kompatibel med ethvert website, hvad enten det er databasebaseret eller ej. De vil også levere referencer du kan kontrollere.
Selvom søgemaskine optimering oprindeligt kommer fra USA, er det også muligt at finde en brugbar søgemaskine optimering's leverandør i Danmark, når du ved, hvilke krav du skal stille til samarbejdspartneren. Hos Netpointers stiller vi gerne vores ressourcer til rådighed. Vi er sikre på, at I vil finde os kompetente og erfarne samtidig med, at vi altid vægter kundesupport meget højt.
Held og lykke med søgningen.
Test din kommende leverandør af søgemaskineoptimering
Vil du vide, om din leverandør af søgemaskineoptimering også kan levere varen, kan du teste dem på de følgende 10 punkter.
1. Positionering
Hvilke teknikker anvender leverandøren for at positionere dit website? Du skal sikre dig, at de ikke bruger teknologier, der anses som spamming. For eksempel at skrive i samme farve som baggrunden, så teksten bliver usynlig for læserne, men synlig for søgetjenesterne. At de ikke "stjæler" populære søgeord fra andre - for dig irrelevante brancher, for dermed at skabe mere, men ubrugelig, trafik på din side. Og vigtigst af alt, at de ikke bruger automatisk tilmelding til søgetjenesterne. Andre uheldige teknikker kan du læse mere om på www.netpointers.com. Under menupunktet "Om Netpointers" finder du et sæt "Code of Ethics", der beskriver spamming og hvilke regler, en seriøs SEO-leverandør i øvrigt skal arbejde efter.
2. Referencer.
Sørg for, at SEO-virksomheden leverer dig referencer. Der er ikke noget bedre, end at spørge dem, som i forvejen bruger den påtænkte leverandør.
3. Return on Internet Investment (ROII).
Return on Internet Investment er lige så vigtigt som SEO-investeringen i sig selv. Dygtige SEO-virksomheder vil, på en nem og overskuelig måde, kunne afrapportere løsningen. Spørg, hvilke rapporter de leverer og hvor ofte, de leverer.
4. Hvor lægges søgemaskine optimeringsarbejdet.
Du skal spørge, hvor det udarbejdede arbejde til SEO kommer til at ligge. Det skal nemlig ligge på din egen server og ingen andre steder. SEO-virksomheder, som har lagt dit SEO-arbejde på deres egen server, kan blive ret besværlige, hvis du ønsker at standse samarbejdet.
5. En SEO-virksomhed.
Søgemaskine optimering er en ret så kompliceret form for marketing. Du skal derfor sikre dig, at den SEO-virksomhed du vælger, udelukkende koncentrerer sig om søgemaskine optimering og ikke har lavet andet i mindst 3 år. Hvis de laver andet, kan det distrahere fra den service, du ønsker.
6. Udførligt tilbud.
Du skal let kunne forstå det konkrete tilbud. Få det udspecificeret i punkter så du kan se, hvad pengene bliver brugt til, og hvor lang tid kontrakten løber. Det kan variere fra 6 mdr. til 1 år eller mere. Hvordan kan du annullere aftalen, hvis det bliver nødvendigt?
7. Timepriser.
Nogle projekter forøges undervejs. Mange SEO-virksomheder udbyder rådgivning på timebasis. Husk at spørge, om de kan, og hvor meget det koster.
8. International.
Internettet er et globalt marked. Det er derfor vigtigt, at din SEO-leverandør kan arbejde let og uhindret på alle hovedsprog samt indstillet på at tage udfordringen op, hvis du har et særligt land du ønsker at målrette, eksempelvis Kina.
9. Procesbeskrivelse.
Husk at søgemaskine optimering er en løbende proces. Gentagne tilmeldinger til søgeindekser og søgemaskiner er vitale dele af søgemaskine optimering. De fleste gennemarbejdede projekter indeholder derfor beskrivelser af SEO-processen over tid. Kan leverandøren ikke give dig sådanne beskrivelser, kan hele din SEO-investering hurtigt vise sig at blive værdiløs.
10. Øvrige.
En respektabel SEO-virksomhed vil svare dig på alle de spørgsmål, du måtte have. De leverer godt materiale sammen med overskuelige tilbud. Hvis du får ”for godt til at være sandt” løfter eller urealistiske deadlines, skal du være på vagt. En anden parameter, du skal være opmærksom på, er, at ”du får, hvad du betaler for”. Hvis det lyder dyrt, er det måske bedre at forsinke projektet, i stedet for at vælge en middelmådig SEO-virksomhed med middel resultater. Så hellere vente med at investere i søgemaskine optimering, til du kan overkomme at vælge en seriøs SEO-virksomhed.
Er du tilfreds med svarene på de punkter, vi her har nævnt, må du gå ud fra, at du har fat i en seriøs leverandør. Men vi kan selvfølgelig ikke give dig nogen garanti. Det er en ny branche, og som i alle nye brancher, er der både gode og dårlige leverandører. Vi håber og tror dog, at du med denne købers guide er noget bedre rustet til at træffe et godt valg.
Lidt om Netpointers
Netpointers hjælper med at øge ROII (return on Internet investment) for såvel virksomheder som offentlige instanser. Vi er de førende i Europa og Asien, og har siden 1998 fokuseret arbejde udelukkende på SEO.
Vi er full-service leverandør af søgemaskine optimering til opbygning af traffik til dit site og brand awareness. Vores team af SEO-specialister leverer topresultater og seriøs kundesupport. Netpointers kan levere søgemaskine optimering til alle typer websites, enten de er i flash eller databasegenererede. Vores effektfulde teknikker sørger for at generere kvalitetstrafik gennem topplaceringer på alle de væsentligste søgetjenester.
Læs mere her om hvorfor du burde vælge os som din SEO leverandør
Netpointers Danmark






